For mig er samtalen det vigtigste arbejdsredskab som psykiater. Det er gennem de informationer, man får fra samtalen, at man stiller en diagnose, det er gennem samtalen, at man kan finde en behandlingsvej, så man kan hjælpe patienten til styrke sine kompetencer, så han eller hun kan finde styrken til at ændre sit liv.
Jeg har derfor taget følgende terapeutiske uddannelser:
3-årig Gruppeanalystisk uddannelse
1-årig Kognitiv uddannelse
3-årig Uddannelse i dynamisk supervision
Dertil er jeg uddannet som Dialektisk adfærdsterapeut, og i denne tereapiform indrages elementer fra Mindfulness.
Min grundholdning i behandlingen er derfor at begynde med at styrke patientens evne til ”selvhelbredelse” – vha psykologiske mekanismer og sit netværk. Er dette ikke muligt – f.eks. på grund at sygdommens sværhedsgrad – iværksættes relevant medicinsk behandling.
Gennemgående for behandlingen ersåledes:
En bio-psyko-social tilgang. Det betyder, at der i ethvert behandlingsforløb – i større eller mindre grad – vil blive inddraget elementer fra alle tre områder.
Dertil prøver jeg i behandlingsforløbene at sikre mig, at behandlingen ikke kun er relateret til, hvad der sker under konsultationen. Det er vanskeligt at forestille sig, at du kan skabe ændringer i dit liv, hvis behandlingen kun er en samtale med mig en gang i mellem – og så noget medicin. Du vil derfor i stor grad få opgaver i mellem vores samtaler.